Med  folkeskolereformen blev  det  bestemt  at  skoledagene  skulle  være  længere  og  mere aktive  for  landets  folkeskoleelever.  Eleverne  tilbringer  nu  mere  tid  i  skolen  og  det er derfor nærliggende at tænke, at børnene indtager en større del af deres måltider i skolen, men mad- og  måltidsområdet  nævnes  ikke  i reformen.  Der findes p.t. ikke en national madpolitik, og det er derfor op  til  de  enkelte  skoler  at  vedtage egne regler og ønsker på madområdet:
Må  frugtboden  må  sælge  slik? Hvor langt skal spisefrikvarteret være? Hvor spises  madpakker? Skal der være et madtilbud i skolen? osv.

Forligskredsen bag folkeskoleloven indgik den 19. maj 2017 en aftale, hvorved bindingerne i Fælles Mål er blevet løsnet ved at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende. Du kan læse mere om de nye rammer for Fælles Mål på Undervisningsministeriets hjemmeside.