Vi inspirerer Europas skoler
14.04.20
KOSMOS deler kontor i Haderslev med hovedkvarteret for de sundhedsfremmende skoler i Europa og Centralasien, SHE. Det giver os en helt unik indsigt i den internationale dimension.
SHE står for "Schools for Health in Europe Network Foundation" og er et EU-støttet foretagende med 39 medlemslande fra Europa og Centralasien.
SHE-sekretariatet har - efter opfordring fra SHE-bestyrelsen og WHO - sat sig for at være budbringer af ideer og fortællinger om skolebørns og læreres liv i en nedlukningstid. Vi bringer dagligt historier på de sociale medier, primært på SHE's Facebook profil. Her er både konkrete materialer og fortællinger fra lærere fra hele Europa.
Bliv Facebook-følger hos SHE og få nyhederne automatisk lagt ind på din egen profil. Samtidig giver du os en hånd, idet vores økonomiske aftale med EU indebærer, at vi skal nå en række mål, blandt andet fordobling af antallet af følgere på sociale medier.
Du kan også skrive dig op til SHE's nyhedsbrev og få internationale nyheder og information. Det er gratis. Tilmeld dig her.