Unges trivsel i et foranderligt samfund

25.08.20

Af  Ulla Pedersen

Med titlen ”Det er vigtigt at være en succes ... men det er bare ikke altid, at det lykkes!” viser en rapport, hvordan gymnasie- og handelsskoleelever håndterer Fester, Forældre, Fritid, Fremtid og Friends.

Vi lever i en tid, hvor samfundet er i hurtig forvandling. Hvordan er det at vokse op i denne nutid? En rapport fra Center for Ungdomsforskning søger svar på, hvordan elever på danske gymnasier oplever det. Rapporten tager udgangspunkt i undersøgelser, der dels omfatter et spørgeskema, besvaret af 2030 1.-3.g’ere fordelt på 21 almene gymnasier og handelsskoler fra hele Danmark, dels 48 interviews med elever fra seks forskellige skoler. Undersøgelserne blev foretaget i 2016-2017.

Hvordan håndterer de unge kravene om konstant præstation? Hvad tænker de om en fremtid, hvor de ikke blot skal konkurrere mod sidekammeraten, men også mod kinesere og indere? Har de ændrede ydre rammer nogen betydning for deres trivsel? Disse og mange andre spørgsmål kommer rapporten ind på.

Rapporten er skrevet de ”voksne”, der møder og arbejder med unge i idræts-foreninger, spejdergrupper, ungdomsklubber, musikskoler mv. Målet er at give en introduktion til den hverdag, som de unge skal håndtere, dels at pege på nogle af de muligheder, som foreningslivet har for at virke som attraktive ”frirum” i en hektisk periode i elevernes liv, præget af hektisk aktivitet og krav.

Læs rapporten.

KOSMOS nyheder bringes direkte i din mailboks Tilmeld dig nyhedsbrev

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies