Udeskole, sundhed og trivsel
02.08.21
Udeskole er et begreb, der dækker faglig undervisning, der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for skolens bygninger. Forskere er i gang med at undersøge, hvad udeskole betyder for sundheden fysisk og trivselsmæssigt.
Fysisk aktivitet, trivsel og faglighed ser ud til at øges ved udeskole, men vi ved i virkeligheden ikke nok endnu. I Danmark er udeskoleaktiviteten taget til under corona pandemien, fordi det er med til at hæmme smitte at lægge undervisningen udendørs, og et stort projekt (MOVEOUT) er base for en stor undersøgelse af påvirkningen af sundhed og fagligt niveau, når klassen har aktiviteter i det fri.
I MOVEOUT deltager 48 skoleklasser på 4. til 9. klassetrin - ialt cirka 1000 børn. Ved tilfældig udvælgelse gennem lodtrækning, deles klasserne i to lige store puljer, hvor den ene pulje har tratitionel undervisning uden regelmæssig undervisning ude, mens resten (24 klasser) har udeskole fem timer om ugen. Forskerne følger klasserne for at finde ud af, hvad de forskellige undervisningsfomer betyder for elevernes daglige fysiske aktivitet, trivsel og faglige niveau - samt om børnenes motivation for fysisk aktivitet er forskellig i forhold til undervisningsform.
Læs mere om projektet, der gennemføres af Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen og løber frem til 2023.
Du kan hente et gratis e-læringsmateriale, rettet mod lærere, pædagoger og skoleledelse, som kan bruge materialet som hjælp til implementering, udvikling eller evaluering af udeskole på deres skole.
Find også inspiration i videnskabelige artikler om tidligere undersøgelser om udeskole (se under 'publikationer tilknyttet TEACHOUT projektet').