Sundhed, bevægelse og læring – det går godt i Aabenraa

12.05.21

Af  Ulla Pedersen

En evalueringsrapport viser, at projekt SundSkole 2020 i Aabenraa Kommune skaber resultater. Flere børn bevæger sig mere, og skoledagen er blevet mere aktiv og varieret.

Med støtte fra A.P.Møller Fonden har skolerne i Aabenraa kommune de seneste år haft et særligt og intenst fokus på at skabe gode rammer for sundhed, bevægelse og læring. I 2016-2020 har kommunen nemlig gennemført projeket SundSkole 2020,og KOSMOS har hjulpet kommunen på vej.

Nu er projektet evalueret af Syddansk Universitet, og resultaterne er positive. Evalueringsrapporten viser, at flere elever fortæller, at de bevæger sig hver dag, mens færre angiver at bevæge sig sjældent eller aldrig. Samtidig er der også flere elever, der bevæger sig i frikvarterne, og flere, som cykler eller går i skole. Dette sker i en tid, hvor evalueringer i andre skoler viser, at udviklingen i bevægelse i skolen er gået i stå.

SundSkole 2020
Projektets formål var at øge læring blandt kommunens 6300 folkeskoleelever gennem et fokus på trivsel, sundhed og bevægelse, hvor skoledagen skulle gøres mere varieret og mindre stillesiddende. Samtidig skulle der skabes rammer for et optimeret samarbejde mellem skolerne og kommunens foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner.

Projektet havde en målsætning om, at 90 procent af eleverne skulle bevæge sig i undervisningen hver dag eller nogle dage om ugen, og dette er ikke helt nået. Men mon ikke, at kommunen fortsætter de gode takter og fortsætter bevægelsen mod at nå målet? I 2020 angav nemlig 70 procent af eleverne, at målet var nået.

KOSMOS som del af SundSkole2020
KOSMOS’s aktie i projektet har været opkvalificering af ledere og det pædagogiske personale i Aabenraa kommunes folkeskoler. Gennem projektet har medarbejdere fra KOSMOS undervist på samtlige skoler for at skabe et sundt og aktivt skolemiljø. Der er sat gang i skabelsen af aktive og varierede skoledage, og der har blandt andet været undervist i, hvordan alle elever kommer med . … ikke kun de i forvejen idrætsaktive.

Videncenterchef i KOSMOS, Børge Koch, udtaler:
    -    KOSMOS er glade for den gode evaluering, der er kommet frem på baggrund af samarbejdet med Aabenraa Kommune om etablering af SundSkole2020. Det har været en stor og spændende opgave, som viser, at vi som nationalt videncenter kan løfte store komplekse opgaver med en god kvalitet og med gode resultater. Den nationale videncenter KOSMOS tøver ikke med atter at gå ind i en lignende opgave, hvis andre ønsker at benytte sig af kompetencerne i videncenteret….

Mere information
Læs mere om projektets afslutning og se evlueringsrapporten.

Kontakt KOSMOS’s videncenterchef Børge Koch for en snak om udbredelse af sundhed, bevægelse og læring i andre skoler.

KOSMOS nyheder bringes direkte i din mailboks Tilmeld dig nyhedsbrev

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies