Småbørnsløftet - et bedre liv til børn

01.02.18

Af  Ulla Pedersen

På tværs af sektorer og fagligheder er der taget initiativ til det såkaldte ”Småbørnsløfte” for at sætte fokus på at give alle børn lige muligheder for at lære og udvikle sig.

Undersøgelser fra Trygfondens Børneforskningscenter viser, at det sproglige niveau, som de stærkeste børn har ved starten som 3-årige i børnehaven, først opnås af de svageste børn, lige inden de forlader børnehaven som 5 1/2-årige. Dette er blot et af de tegn, der viser, at der er behov for at give differentieret indsats i forhold til børnene og at støtte den svageste del af børnegruppen, så de får bedre livsmuligheder.

Før sommerferien indgik flere partier på Christiansborg således en aftale om en styrket tidlig indsats, og også i en række kommuner har man fokuseret på tidlig indsats. For yderligere at sætte skub i udviklingen har  Tænketanken DEA sammen med bl.a. Egmont Fonden og en række borgmestre, embedsmænd og vidensinstitutioner lanceret et nyt Småbørnsløfte, som skal sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, og tanken er, at alle – også fagpersoner som privatpersoner – skal kunne tilslutte sig. Man tilslutter sig at arbejde for to mål:

  • at alle små børn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger - personligt, socialt og fagligt - for en god skolegang.
  • at de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.

Egmont Fonden betaler for et sekretariat, som skal støtte udførelsen af ambitionerne i Småbørnsløftet over de kommende to år. Læs mere om Småbørnsløftet. 

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies