Skynd dig - gratis temadag om skolesundhed

27.08.16

Af  Ulla Pedersen

Hvis du er meget hurtig kan du stadig nå at få en gratis plads på temadag om sundhed i skolen.

Skolenetværket SOL holder netværksmøde tirsdag den 6. september 2016 på Skovvangskolen i Århus. Der er plads til nye deltagere, som har lyst til at holde sig ajour med den nyeste viden inden for sundhed, trivsel og læring i skolen. Netværksmøderne afholdes som temadage og er gratis at deltage i, og de arrangeres af Videncenter KOSMOS.

Temadagen d. 6. september har emnet: Deltagelse og demokrati. Med oplæg om indflydelse og aktiv deltagelse som forudsætning for arbejdet med at fremme børn og unges handlekompetence samt oplæg om deltagelse og demokrati i undervisningen, sættes drøftelser i gang om, hvordan der arbejdes bedst muligt med sundhed i hverdagen. Se programmet, hvor der også er oplysninger om tilmelding.

Hvis du ikke kan deltage, men gerne vil have oplysninger tilsendt om fremtidige, gratis temadage, så tilmeld dig SOL-netværket ved sekretær Christina Bonde.

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies