Skolen i skoven - nye læringsmuligheder
21.06.21
Frisk luft, naturoplevelser - der er mange fordele ved undervisning udenfor i naturen, men lærer børnene nu også det, de skal i skolen, når de tilbringer hele dage udenfor?
Kan man forestille sig, at der er mulighed for at lære det samme ude som inde - og måske mere til - også i danskfaglig sammenhæng? Det har Lene Herholdt fra Danmarks Pædagogiske Universitet undersøgt ved at se på elevernes mundtlige sprogbrug i naturklassen på Rødkilde Skole.
Når skoven har sat scenen og leveret rekvisitterne i undervisningen, ser det ud til, at lærerne vælger andre typer af aktiviteter, end de gør i klasseværelset. Lærerne taler også mindre - ordet er i stedet givet i børnene i langt højere grad. Når klassen er i naturen, forelæser læreren ikke og fører ikke ordet i klassesamtalen, men bruger i stedet opgaver i skoven, hvor børnene bruger kroppen i en eller anden form for fysisk aktivitet, samtidig med, at der skal være flere om opgaven for at løse den.