Sjove bevægelsessange - lige til at bruge

17.09.20

Af  Ulla Pedersen

Hoppeline sætter gang i bevægelse hos børn i 1-7 års alderen, blandt andet med en række videoer, der introduceres af den frække kanin Hoppeline, som mange institutioner kender som igangsætter af sjove lege og fortællinger.

Børn bruger musik intuitivt. De synger om det, de ser og oplever og når der spilles musik, falder deres bevægelser instinktivt ind i rytmerne - fordi musikken er allerede i kroppen. Børns naturlige forhold til musik kan skabe en let overskuelig ramme for bevægelse og samvær og bruges aktivt til at understøtte leg, læring og trivsel. Dette er en vigtig ingrediens i projekt Hoppeline, der som en del af sit tilbud til daginstitutioner har udgivet 23 sange, hvoraf de fleste findes som videoer på Hoppelines hjemmeside - se dem her.

Se videoen med "Doktor Dans"

Musikken er tænkt som en ramme til igangsættelse af bevægelse og leg med plads til børns egne initiativer og medbestemmelse. Det er vigtigt at opmuntre børnene til at bruge deres krop på deres egen måde. Opstil ikke mål om bestemte fastlåste bevægelser som for eksempel den svære elefantsnabel med krydsede arme og næseklem; en elefant kan nemlig fortolkes på mange måder! Det styrker selvtilliden hos det enkelte barn, når en idé bliver hørt og ført ud i legen, og det skaber fællesskab i gruppen at se og høre hinandens idéer.

Find også tekster og lydfiler på Hoppelines hjemmeside.

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies