Over 95% af alle skoler i Wales er sundhedsfremmende

17.07.17

Af  Ulla Pedersen

Wales har en flot tradition for sundhedsfremme i folkeskolen, og nu slutter både børnehaver og gymnasier sig i stor stil til det sundhedsfremmende koncept.

Det walisiske netværk af sundhedsfremmende skoler blev lanceret i 1999, efter at et fireårigt pilotprogram, støttet af bl.a. Verdenssundhedsorganisationen WHO, havde haft succes.

Stort set alle walisiske skoler har sluttet sig til det sundhedsfremmende koncept, hvor udgangspunktet er, at sundhed ikke kun handler om at leve sunde liv, men også et aktiv indsats for, at både børn og voksne arbejder med at påvirke alle aspekter af skolemiljøet, der har indflydelse på sundhed.

Wales' sundhedsfremmende skoler arbejder både med elevernes og de ansattes sundhed, og hele skolesystemet har fokus på den understøttende politiske og strategiske planlægning, der kan understøtte den enkelte skoles arbejde med sundhed.

I Wales findes tillige et skolesundhedsforskningsnetværk (SHRN), hvor beslutningstagere, ansatte på skolerne, sundhedsprofessionelle og forskere sammen forsker i og udvikler det sundhedsfremmende tilbud. Hvert andet år deltager medlemsskoler i en sundhedsundersøgelse og modtager en rapport med status over elevsundheden, sammenlignet med nationale data.

Et betydeligt antal børnehaver har sluttet sig til det sundhedsfremmende koncept, ligesom 205 gymnasier sluttede sig til netværket i 2017.

Læs mere om den sundhedsfremmende skole i Wales, hvor der også vises en film om indsatsen.

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev

Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies