Nyt materiale om handlekompetence i skolen
07.09.21
Handlekompetence er en af de væsentligste evner at dyrke i forhold til skolens sundhedsundervisning. KOSMOS har fået oversat et engelsk materiale, skrevet af førende udenlandske forskere, til dansk.
SHE (Schools for Health in Europe Network Foundation) er et europæisk netværk, der arbejder på at fremme sundhedsfremmende skoler. Netværket har sekretariaet i Danmark i lokalefællesskab med videncenter KOSMOS, og der er store fordele ved at kunne følge et stort, professionelt netværk så tæt.
KOSMOS's leder, videncenterchef Børge Koch siger:
- Der er mange fordele ved at være en del af SHE netværket, - bl.a. muligheden for at få oversat de publikationer, som udgives af netværket, der pt. består af 40 lande. Senest er det lykkedes at få oversat et materiale om handle kompetence. Netop handle kompetence er jo et dannelsesideal i tænkningen bag fælles mål i sundhed-, seksual- og familiekundskab her i Danmark.
Hvis du vil læse mere om SHE og se de andre materialer, som handler om sundhed i skolen, så se SHE's hjemmeside.
Du kan også følge med i nyt om sundhed i skolen med gode fortællinger om erfaringer med sundhedsundervisning i mange forskellige emner, høre om ny forskning, få links til den nyeste litteratur og finde kontaktpersoner, der kan fortælle dig mere. Abonner på SHE's nyhedsbrev - det er gratis.