Nye løsninger til inkluderende idrætsundervisning på vej

12.02.19

Af  Børge Koch

KOSMOS er med i en ansøgning, som Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) har fremsendt til Undervisningsministeriet og som nu har modtaget 1,2 mio. kroner til at udvikle løsninger til, hvordan idrætsundervisning i skolen kan imødekomme børn med fysiske og psykiske handicaps.

Mange idrætslærere finder det svært at skabe idrætsundervisning, hvor elever med særlige behov imødekommes og inkluderes. Ofte fordi det er udfordrende at tilpasse og differentiere aktiviteter, så alle kan være med. Som en konsekvens heraf kan elever med fysiske og psykiske handicaps gå glip af vigtigt fællesskab. Idrætslærere peger blandt andet på, at de mangler både teoretiske og praktiske kompetencer for at kunne sikre alle elevers deltagelse i idrætsundervisningen.

Det er netop den udfordring, som projektet tager fat på det næste halve år. Projektet skal sikre inklusion af alle elever, og midlerne fra Undervisningsministeriet skal blandt andet bruges til at udvikle en række konkrete didaktiske og specialpædagogiske løsninger og værktøjer.

Materialer og vejledninger udvikles i et samarbejde mellem Handicapidrættens Videnscenter, Parasport Danmark, UC Nordjylland, KOSMOS/UCSYD, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Institut for Idræt og Biomekanik på SDU samt en række idrætslærere og skoler.

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev

Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies