Ny forskning om inklusion i skolens idrætstimer

15.05.18

Af  Ulla Pedersen

Et netop afsluttet ph.d.projekt viser, hvordan in- og eksklusion i idrætsundervisningen afhænger af både elevernes relationer i selve undervisningen, idrætslærerens værdier og traditioner samt elevernes venskaber både i og uden for idrætsundervisningen.

Hidtidig international forskning har forsøgt at forklare, hvorfor eleverne deltager eller ikke deltager i idrætsundervisningen ved at fokusere på elevernes køn, etnicitet og færdighedsniveau, men ikke ved at se på elevernes relationer eller skolens undervisning. For eksempel er det ikke tidligere undersøgt, hvordan det traditionelle fokus på konkurrence og sportspræstationer har indvirkning på børns lyst til deltagelse i idræt.

Mette Munk Jensen, som tidligere har arbejdet i KOSMOS, har i maj afsluttet sit ph.d.projekt på Aarhus Universitet med afhandingen ”Inclusion and Exclusion in the Landscape of Physical Education”.

Der er blevet samlet data på en folkeskole igennem et år, hvor hun har observeret idrætsundervisningen en gang om ugen, har foretaget fokusgruppeinterviews med eleverne og har haft individuelle interviews med idrætslærerne. Resultaterne viser, at fokus på praksisfællesskaber både i og uden for undervisningen har et potentiale i forhold til at mindske eksklusion, ligesom lærerens fokus på faglighed i idrætsfaget giver mulighed for at øge børnenes deltagelse.

Projektet bidrager således til en nytænkning af idrætsundervisningen for at fremme inklusion i idræt. Læs ph.d.afhandlingen her.

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev
Mette Munk Jensen

Mette Munk Jensen

Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies