Motoriske færdigheder, læring og integration

27.09.18

Af  Ulla Pedersen

Et besøg i Berlin har givet inspiration til, hvordan Danmark kan styrke og stimulere børns bevægelse og samtidig arbejde med integration og samarbejde. KOSMOS er gået i gang med en afprøvning i dansk kontekst.

- Vi er vant til i Danmark at koble bevægelse og læring i skole og dagtilbud, men også at koble det med integration er da helt oplagt, siger videncenterleder Børge Koch, der netop er hjemvendt fra Berlin med masser af gode ideer. Han har besøgt børnehaver og skoler i midten af Berlin, hvor integration og bevægelse har været et fokuspunkt i ikke mindre end 25 år.

I Berlin besøgtes børnehaver og skoler for at få indblik i arbejdet med at styrke børns motoriske udvikling i en kobling med integration, samarbejde og risikofaktorer. Berlins pædagoger og lærere er ikke bange for at lade børnene bevæge sig vildt og med større fysiske udfordringer, end tilfældet er i Danmark. Som ankermanden i det igangværende forsknings- og udviklingsarbejde på området, akademischer Rat Stephan Riegger fra Kultur-, Sozial- und Bildungswissenschaftliche Fakultät, Institut für Sportwissenschaft på Humboldt universitetet i Berlin udtrykte det: ”Alle har ret til at få en bule eller to”. Han mener, at forsigtighed på børnenes vegne, både hos forældre, i institution og skole samt på samfundsniveau er med til at ”pakke alle ind i vat” og derved skubbe til en udvikling med inaktivitet og manglende motorisk udfordring til følge.

I den kommende tid vil KOSMOS igangsætte et udviklingsarbejde med 3-4 børnehaver, hvor erfaringer fra Berlin forsøges afprøvet i dansk kontekst. Muligvis bliver der også arrangeret en samarbejdsworkshop med deltagere fra Tyskland samt medarbejdere fra UC SYD og Videncenter KOSMOS.

For yderligere oplysninger:
Kontakt videncenterchef Børge Koch

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies