Mit kokkeri

10.11.18

Af  Ulla Pedersen

Burger med guacamole, kyllingeshawarma og hjemmelavet is med jordbær - alt tilberedt af børn og med sundhed i fokus. Det klarer bogen "Mit kokkeri". Og så er den oven i købet gratis!

En kogebog, "Mit Kokkeri", sætter motivation og madglæde i fokus. Undersøgelserne, som ligger til grund for bogen, viser nemlig, at børn rigtigt godt kan lide at lave mad og ad glædens vej kan motiveres til at bruge mere tid i køkkenet.

Kogebogen "Mit Kokkeri" bruges af elever i hjemkundskabsfaget i rigtig mange skoler i Danmark. Bogen kan bestilles her (gratis mod forsendelsesoplysning) og kan endvidere ses on-line på mitkokkeri.dk. Den har især fokus på børn i alderen 10-15 år, men kan godt bruges uden for aldersgruppen.

Undersøgelser viser, at meget få børn deltager i madlavningen derhjemme i hverdagen, ligesom forbruget af færdigretter er så stort som aldrig før. For at styrke en sund madkultur er det imidlertid vigtigt, at børn og unge selv lærer at lave mad. Opskrifterne i "Mit Kokkeri" skal pirre børns nysgerrighed omkring madlavning gennem inspiration, motivation, duft, smag og gode råvarer. Baggrunden for valg af opskrifter er børns livretter

Kogebogen er blevet til i et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, Institut for Uddannelse og Pædagogik/Aarhus Universitet og projekt Haver til Maver og er støttet af Nordea-fonden.

Læs mere om Mit Kokkeri.

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies