KOSMOS med på sejrsskamlen til DM

KOSMOS og UC SYD’s forskningsprojekt KaMiBe er den direkte årsag til, at Lagoniskolen i Vojens netop har vundet DM i skoleudvikling.

Der er blevet bidt negle og håbet, siden skolen og KOSMOS’s projektansvarlige fik at vide, at de var blandt de fem projekter, som var med i opløbet om at vinde Danske Skoleelever og Forældre og Skoles DM i skoleudvikling. Fredag aften blev spændingen så udløst. Og selv om KOSMOS’s projektansvarlige allerede have følelsen af at have vundet ved at være blandt de fem, der kunne løbe med den endelig sejr, så var triumfen prikken over i’et.

-   De fem udvalgte projekter var alle virkelig gode, så jeg tænkte inden, at alle fem kunne løbe med sejren.  Ingen kendte jo resultatet, så det var med spænding, at hver kuvert blev åbnet og en ny plads afsløret. Da nummer to blev kåret, var der jo kun os tilbage, så vi blev virkelig glade, stolte og rørte, siger projektansvarlige Sanne Feldt-Rasmussen, som er ansat på UC SYDs læreruddannelse.

Lærer på Lagoniskolen, Peer Dreyer, lektor og projektansvarlig ved UC SYD, Sanne Feldt-Rasmussen, samt skoleleder Thomas Kjær Nielsen

Det rækker videre

KaMiBe er en forkortelse for karakterstyrke, mindfulness og bevægelse og i begrundelse for at Lagoniskolen skulle have titlen, siger Danske Skoleelever og Skole og Forældre, som hvert år arrangerer DM i Skoleudvikling: Skolen skaber positive trivselsoplevelser for børnene og styrker dem både personligt og i relationen med de andre børn. Med KaMiBe formår Lagoniskolen at lave god, understøttende undervisning, der rent faktisk understøtter elevernes trivsel og læring.

KaMiBe har måske ikke trukket store overskrifter indtil nu, men det gør ikke betydningen af projektet mindre ved at vinde det eftertragtede mesterskab.

-     Det betyder så meget. Det er en pris, hvor både skole og forældre, elevernes sammenslutning, skolelederne og Undervisningsministeriet sidder i juryen, så det betyder rigtig meget, at alle parter i juryen pegede på os. Vi har jo udviklet KaMiBe siden 2015, så det er skønt at blive anerkendt på den måde. Lagoni skolen har satset stort, ved at de har indgået et flerårigt samarbejde med KOSMOS og UC SYD for at uddanne lærere og pædagoger, implementere KaMiBe som et fag på linje med skolens andre fag, og ikke mindst lave følgeforskning, siger Sanne Feldt-Rasmussen.

Fest

Med blomster og hæder følger der 50.000 kroner til Lagoniskolen. Der er ikke taget stilling til, hvordan de skal bruges, men elever, lærere, projektdeltagere og politikere fejrer sejren over et par timer mandag middag.

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies