KOSMOS materiale sendes til otte nordiske lande
29.11.20
KOSMOS bidrager med didaktisk materiale i materialepakke, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sender til otte nordiske lande.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) driver det danske formandskabsprojekt under Nordisk Ministerråd kaldet Nordens Unge i Bæredygtige Fællesskaber. Formålet med dette projekt er bl.a. at styrke aktivt medborgerskab hos elever gennem skolen. Projektet er ved at samle en materialepakke, der skal give undervisere på tværs af uddannelsesniveauer (grundskole og ungdomsuddannelser) i Norden redskaber til at reflektere over egen praksis ift. elevers medbestemmelse i undervisningen samt redskaber, der klæder dem på til at fremme elevers medbestemmelse. I den forbindelse har styrelsen henvendt sig til videncenterchef Børge Koch for at få lov til at bruge didaktiske materiale fra KOSMOS i en materialepakke, der skal deles på tværs af otte nordiske lande og stilles gratis til rådighed.Og selvfølgelig har de fået lov fået lov at bruge materialet til projektet. Materialet er produceret af KOSMOS med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet. Se materialet fra KOSMOS.