Julie er aktiv året rundt

09.08.17

Af  Ulla Pedersen

Julie Dalgaard Guldager undersøger i sit ph.d. studie hvilke faktorer, der påvirker kvaliteten af KOSMOS' Aktiv Året Rundt kampagne. Og så er hun selv aktiv i at udbrede kendskabet til kampagnen.

Printeren gløder som en del af forberedelsen til en af Julie Dalgaard Guldagers dataindsamlinger. Hun giver nemlig eleverne i 4. klasserne på 32 skoler spørgeskemaer om deres holdninger til og niveau af fysisk aktivitet. Nogle har været med i Aktiv Året Rundt, andre har ikke.

- Tja, det ville jo have været noget lettere at sende spørgeskemaerne ud elektronisk, siger Julie, som vi har fanget under pakningen af de mange breve. – Men lærerne har meldt ud, at der ikke er mulighed til at håndtere materialet elektronisk, så jeg holder mig til gode, gammeldags papirudgaver. Jeg sender godt 400 eksemplarer ud, og flere følger senere. Samtidig skal jeg ud på skolerne og interviewe både lærere og skoleinspektører samt lave observationer i skoleklasserne.

Reklame for Aktiv året rundt
Aktiv Året Rundt sundhedsuger 2017 starter i september, og med sidste års deltagelse af klasser fra 90% af landets skoler er det efterhånden rigtig mange, som kender konceptet. Julie gør imidlertid sit for at sprede kendskabet yderligere – fx har hun været på flere gymnasier i Esbjerg, hvor hun fortalte om sit liv som forsker og samtidig informerede om, hvordan KOSMOS og UC SYD arbejder for at styrke børns sundhed. Med mottoet ”brug bolden” og en kurvfuld bolde blev 1.g’erne selv aktive i foredraget.
Se en film fra Julies besøg på gymnasiet.

Yderligere oplysninger:
Kontakt Julie for yderligere oplysninger om ph.d.projektet.
Aktiv Året Rundt afholder aktiviteten ”Skolernes sundhedsuger” i ugerne 39-41 (sidste år deltog 370.000 elever), men afholder også nye sjove, legende og forskellige idrætstilbud i løbet af året. Aktiv Året Rundt handler om at skabe sunde vaner hos eleverne i forhold til bevægelse, mad, søvn og fællesskab. Holdningen er, at det skal være sjovt at være sund”. Se hjemmesiden.

KOSMOS nyheder bringes direkte i din mailboks Tilmeld dig nyhedsbrev

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies