Inspiration til 45 minutters daglig bevægelse
31.05.16
Få ideer til sjove bevægeaktiviteter, der alle kræver få eller ingen rekvisitter og kan indgå som små, aktive pauser i den almindelige undervisning.
'Aktiv Året Rundt' er et tilbud til alle landets skoler, hvor der hele året igangsættes tiltag, der skal gøre bevægelse sjovt og lærerigt. Sidste år deltog 250.000 elever i skolernes sundhedsuge, der designes og ledes af KOSMOS og UC SYD med støtte fra Nordea-fonden.
Ved at deltage i sundhedsugerne får lærererne tilsendt inspiration og ideer til bevægelse i undervisningen. I år vil hæftet ”Brug bolden hele skoledagen” give bud på, hvilke aktiviteter lærer og elever kan tage fat på for at nå kravet om de daglige 45 min. bevægelse, som folkeskoleloven foreskriver. Der er inspiration til både pauser og timer.
Se ideer til øvelser og aktiviteter fra flere års sundhedsuger på Aktiv Året Rundt's hjemmeside.