Guide til en sundhedsfremmende skole
27.04.20
En udgivelse, der skal skabe øget sundhed i skolen, er netop udkommet i dansk oversættelse: "SHE skolevejledning 2.0".
'SHE skolevejledning 2.0' har til formål at tilskynde skoleledere/-ledelser, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, elever og samfundspartnere til at engagere sig i udviklingen af sundhedsfremmende skoler.
Der præsenteres en række åbne og fleksible metoder, som er udformet med henblik på, at de skal afprøves og tilpasses i den enkelte skole. Vejledningen skal inspirere til at muliggøre, understøtte og vejlede børn og unge til kritisk refleksion, både individuelt og som en del af samskabende grupper, og til at handle både individuelt og kollektivt for at fremme sundhed og miljømæssig bæredygtighed.
SHE skolevejledning 2.0 er, som navnet antyder, anden udgave af et materiale, som har været hyppigt brugt i godt ti år. I 2019 blev materialet opdateret og udviddet, og det fremstår nu i en spændende og velunderbygget form.
Download SHE skolevejledning 2.0 gratis.
Kontakt KOSMOS's videncenterchef Børge Koch for yderligere oplysninger om SHE skolevejledningen.