Ny forskning peger på, at vores forståelse af mentale helbredsproblemer som et individuelt og biologisk fænomen kan stå i vejen for sundhedsfremmende indsatser, der virkelig kan gøre en forskel for skolebørns trivsel.

Forfatterne til et nyt materiale om mental sundhed i skolen problematiserer de gængse definitioner af mental sundhed, som de mener har et overdrevent fokus på individuelle og biologiske faktorer. For eksempel har man haft en tendens til at forklare mentale helbredsproblemer som ubalancer i hjernen, der kan (og bør) afhjælpes med medicin. Herved overser man let de kontekstuelle og sociale faktorer, som også indvirker på trivsel, og hermed på den mentale sundhed.

Den nyeste forskning giver anledning til anbefalinger til sundhedsfremmende indsatser, der i højere grad ikke blot målrettes eleverne, men hele skolemiljøet, dvs. lærere, skoleledelsen og andre skolemedarbejdere, og eventuelt også elevernes forældre. Målet med sundhedsundervisning bør være, at børn og voksne lærer færdigheder og måder at begå sig på, som ikke kun gavner dem selv, men også i høj grad det sociale miljø på skolen: Det kan være at håndtere og regulere følelser, empati, mindfulness, eller at tage andres perspektiv.

Det nævnte materiale er udgivet af Schools for Health in Europe Network Foundation (SHE), som er et netværk med medlemmer i 39 lande, som inspirerer hinanden omkring sundhedsfremme i skolen. 

Se KOSMOS-medarbejder Lisbeth Burichs artikel om emnet i folkeskolen.dk.