Børns mentale sundhed

20.08.20

Af  Ulla Pedersen

En undersøgelse af børns mentale helbred og sundhed i alderen 0-8 år viser flere vigtige fokuspunkter, samt at sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i tidligt at skabe gode betingelser for børns mentale sundhed.

Mental sundhed har en væsentlig betydning for, at børn trives, udvikles og klarer sig godt uddannelsesmæssigt og socialt. Perioden fra fødsel til tiden omkring skolestart er særdeles vigtig for   barnets forudsætninger for at klare sig godt socialt, indlærings- og uddannelsesmæssigt. 

De fleste børn har en god mental sundhed, men der er en gruppe, som har større eller mindre udfordringer. Dette er vigtigt at ændre for at skabe en god barndom, men også for at undgå senere problemer: Forskningen viser nemlig, at mentale helbreds- og sundhedsproblemer i barndommen ofte følger med ind i ungdoms-og voksenlivet.

Rapporten ”Børns mentale helbred og sundhed. En undersøgelse af nul-til otteårige i Region Hovedstaden i 2002-2017”, udført af Statens Institut for Folkesundhed i 2019, viser, bl.a. at i tiden omkring skolestart har 5,5 % af alle børn en lav generel trivsel, mens 11,1 % har en lav skoletrivsel. Det er foruroligende og må vendes betydeligt tidligere i barndommen. Her peger rapporten på sundhedsplejersken som nøgleperson til at sætte ind med en tidlig og forebyggende indsats, idet hun/han er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie og derved kan opfange faresignalerne og give de mest sårbare børn og deres familier den støtte og vejledning, der er nødvendig.

Læs rapporten her.

KOSMOS nyheder bringes direkte i din mailboks Tilmeld dig nyhedsbrev

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies