Aktiv sundhed i skolen

01.09.19

Af  Ulla Pedersen

KOSMOS har efterhånden oparbejdet en virkelig stor erfaring med skolers arbejde med bevægelse, søvn og sund mad. Videncenterchef Børge Koch fra KOSMOS fortæller på folkeskolen.dk om videncentrets nyeste forskning på området.

Igennem de seneste 12 år har KOSMOS/UC SYD stået for skolernes sundhedsuger (hvert år i uge 39-41) – det, som de fleste kender som "Aktiv Året Rundt". Og for at få evidensbaseret viden om, hvorvidt en indsats som sundhedsugerne virker, har UC SYD og Syddansk Universitet haft Julie D. Guldager tilknyttet projektet som ph.d.-studerende. Julie har netop afleveret sin afhandling og venter på et forsvar her i efteråret 2019.

Børge Koch beskriver i sit indlæg på folkeskolen.dk, hvad forskningsresultaterne fortæller os og sætter til debat, hvordan resultater fra kampagner og events for skoleelever kan bruges hele året. Han tager udgangspunkt i to artikler af Julie D. Guldager.

Den første artikel er baseret på 2.097 danske skolelæreres spørgeskemasvar, og denne undersøgelse giver konklusionen, at lærernes opfattelse af succes med Aktiv Året Rundt kampagnen, varierede i forhold kontekstuelle faktorer.

Den anden artikel er baseret på interviews med 16 skolelærere - lærere, der alle havde tilmeldt en klasse til kampagnen i 2017. Lærerne beskriver, at "Aktiv Året Rundt" er let at implementere på skolerne, fordi den er standardiseret og fleksibel. Der blev italesat meget få barrierer for at implementere kampagnen; den tydeligste barriere var mangel på tid. Lærerne fortalte endvidere, at de elever, der er  usikre i forhold til fysisk aktivitet deltog lige så meget i kampagnen, som de øvrige bevægelsesvante elever, samt at sammenholdet i klassen styrkedes gennem aktiviteterne.

Læs mere i folkeskolen.dk.

Kommentarer

KOSMOS nyheder bringes af UC SYD direkte i din mailboksTilmeld dig nyhedsbrev
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies