11-15-åriges fysiske aktivitet er målt

20.05.20

Af  Ulla Pedersen

Em rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed beskriver resultaterne fra den første danske nationale måling af objektivt målt fysisk aktivitetsniveau og stillesiddende adfærd blandt 11-, 13- og 15-årige. Undersøgelsen fandt sted i 2018.

Fysisk aktivitet har en lang række positive effekter på børn og unges sundhed og trivsel, fx hvad angår kondition, stærkere knogler, mindre fedt i blodet og mindre risiko for at udvikle overvægt. Fysisk aktivitet har også en positiv effekt på den mentale sundhed, fx hvad angår selvværd, selvtillid og samspil med omgivelserne. Derfor er viden om børn og unges aktivitetsniveau vigtig.

I 2019 udkom en rapport, der beskriver resultaterne fra den første nationale måling af fysisk aktivitetsniveau og stillesiddende adfærd blandt 11-, 13- og 15-årige børn og unge. Det er 1.677 elever i 5., 7. og 9. klasse, der indgik i undersøgelsen, og de er fordelt på 31 skoler i hele Danmark.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 11-15-årige i gennemsnit bruger 48 minutter om dagen på fysisk aktivitet ved moderat til høj intensite, hvilket ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet dagligt. Det er kun 26 procent af de undersøgte børn, der lever op tilde mindst 60 minutters daglige aktivitet ved moderat til høj intensitet. Der er en tydelig kønsforskel, idet drenge generelt er mere fysisk aktive end piger: 33 procent af drengene lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, mens det gælder for 19 procent af pigerne. Det ses også, at børnenes aktivitetsniveau falder med alderen.

Se flere fund i undersøgelsen.

KOSMOS nyheder bringes direkte i din mailboks Tilmeld dig nyhedsbrev

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies