Sundhed
KOSMOS har del i hjemmesiden sundeunge.dk. Her er det muligt at finde film, undervisnings-, debat- og aktivitetsforslag, power pauser, fakta, online quiz, app og inspiration til udvikling af sundhedsfremme. Til materialet er desuden knyttet en viral kampagne bestående af filmiske spots, rettet mod de sociale netværk og skolernes infoskærme.
Siden ønsker at formidle vigtige historier og viden om sundhed på en inspirerende og ny måde, som kan fremme sundhed og trivsel blandt unge på erhvervsskolerne. Samtidig vil den gerne gøre det lettere for undervisere, vejledere og ledere til at igangsætte og fortsætte sundhedsfremme på skolerne, i undervisningen og i pauserne, og lære af hinanden på tværs af uddannelserne.
Alt materiale på sundeunge.dk er gratis og supplerer Sundhedsstyrelsens inspirationskatalog "Sunde Erhvervsskoler".
