Kost

Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Faktisk spiser mange børn mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. Det gør det ekstra vigtigt, at mad er vigtigt punkt på den pædagogiske dagsorden i dagtilbuddet.

Mange daginstitutioner har udarbejdet en mad- og måltidspolitik, der dels giver anvisninger på, hvad der spises i institutionen, dels beskriver hvordan arbejdet med mad og måltider skal bidrage til børnenes alsidige, personlige udvikling.

Læs KOSMOS's inspirationsmateriale 'Politik for mad og måltider", der giver konkrete ideer til arbejdet. Og få ideer til at sætte fokus på sund mad ved at melde jeres institution til projekt Hoppeline.

Forskning om danskernes madvaner

Et litteraturstudie, udarbejdet for Fødevarestyrelsen af Københavns Universitet, sætter spot på madlavning, fælles måltider og sundhed. I rapporten kan der blandet andet læses om danskernes måltidsvaner, hvad forskningen siger om af sundhed i hjemmelavet kontra ikke-hjemmelavet mad, og den moderne families udfordringer hvad angår det fælles måltid. Se mere her.

En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (februar 2018) viser, hvad der er dokumentation for i forhold til fremme af sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge. Det er veldokumenteret, at sunde mad- og måltidsvaner er med til at fremme og bevare et godt fysisk og mentalt helbred livet igennem samt er af betydning for læring, trivsel og sociale tilhørsforhold. Trods en positiv udvikling i børn og unges mad- og måltidsvaner over de seneste 20 år er det stadig kun få, der efterlever de nationale kostråd. Danske børn og unge indtager forsat alt for mange søde sager og drikkevarer og for meget mættet fedt. Samtidig er deres indtag af frugt og grønt, fisk og fuldkorn for lavt. Se mere her.

Siden er redigeret 22.09.2018 
Cxense Display

Accepter cookies

På ucsyd.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra ucsyd.dk.

Læs mere om cookies her

Accepter cookies