Dagtilbud
KOSMOS har mange års erfaring med at arbejde med sundhed og trivsel i dagtilbud. Vi arbejder med kost, motion og sundhed hos børn i dagpleje, i vuggestue og i børnehave og kompetenceudvikler det pædagogiske og sundhedsfaglige personale, som arbejder i dagtilbuddet. KOSMOS har gennem 14 år oparbejdet en særlig kompetence i forhold til koblingen mellem social inklusion og sundhed.
Som nationalt videncenter løser vi opgaver i hele Danmark og har projekter i tæt sammen bl.a. med Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet. Nordea-fonden støtter det igangværende projekt Hoppeline, som omhandler sundhed og bevægelse i et landsdækkende netværk af institutioner.